GF Forsikring

Scroll

Tine Kirk
Forretningsudviklings- og it-direktør, GF Forsikring

Valgte Unit IT fordi ligeværdigt samarbejde betyder noget

Unit IT er nøje udvalgt, fordi de matcher os så godt i forhold til, hvordan vi mener, man skal opføre sig som virksomhed. Deres kultur er meget lig med vores. En aftale er en aftale. Vores samarbejde handler om oprigtigt godt gammelt købmandskab og relationer, og der er vi bare ligeværdige, siger Tine Kirk.

I Unit IT er salgsdirektør Henrik Nürnberg også meget glad for at have fået overdraget GF Forsikrings it-drift. - Det betyder meget for os at få dem som kunde, blandt andet fordi de med deres størrelse stiller nogle krav til driftssikkerhed, som er med til at gøre os bedre, siger han.

Sælge forsikringer

Beslutningen bunder i, at GF Forsikring hellere vil bruge kræfter på at sælge forsikringer end på at holde deres computere godt kørende.

- Det er ikke it, vi lever af til daglig. Vores hoved-gesjæft er at holde en forsikringsforretning kørende, og der må man bare sige, at der er andre, som er mere kompetente til at drive it, end vi nogensinde bliver, forklarer Tine Kirk.

GF Forsikring har stadig it-supportere, som kan hjælpe med eksempelvis et password, der ikke fungerer eller lignende såkaldt "first level support". Men selve det store bagvedliggende it-maskineri kører nu på servere hos Unit IT i Middelfart. Ved at benytte en it-samarbejdspartner, som råder over rigelig kapacitet, opnår GF Forsikring fleksibilitet til at skalere sit system, hvis der bliver behov for det.

Ring til os