”Alt i vores forretning i dag kører via data. Mekanikerne kan ikke teste bilerne, hvis de ikke har computere. Vi kan ikke lave arbejdskort til mekanikerne, vi kan ikke bestille varer til lageret, og vi kan ikke leje eller købe biler. Vi kan ingenting uden IT. Hvis strømmen går, ville det være til at leve med, for vi kan godt skrue i en bil uden strøm. Men hvis vores IT og vores netværk går ned, så står vi stille,” siger Jacob Burén, IT-chef i P. Christensen.
Hos P. Christensen hjælper Unit IT med de mere vitale dele af netværket – hoster domæner, exchange/mailserver, firewall og spamfilter.
”Altså alle de virkelig vigtige hardcore vitale dele, som man skal være ekspert i at vedligeholde og holde kørende. Det er Unit IT, der sørger for, at det er i luften, og at det virker. Og det gør de godt,” siger Jacob Burén og tilføjer:
”Samarbejdet med Unit IT er super godt. Vi kan sige tingene, som de er, og hele deres organisation er virkelig serviceminded, og det er fedt. De er i besiddelse af nogle first level supportere, som har en bred viden, og samtidig har de en relativ bred vifte af eksperter, som kan nogle ting udover det almindelige. Det giver os en sikkerhed for, at vi kan få den hjælp, vi gerne vil have. Jeg føler mig meget tryg ved at arbejde sammen med dem. Jeg er ikke usikker på, hvad jeg skal gøre, og jeg kan altid få hjælp. Og det er det, der gør, at samarbejdet spiller så godt.”
Han fremhæver Unit IT´s vilje til at løse en opgave og fortæller om en situation, hvor de skulle hjælpe med at løse et problem.
”Jeg glemte at melde tilbage, at fejlen var løst, og så blev jeg ringet op og spurgt, hvor langt vi var nået, og om vi havde brug for hjælp. Det var fedt. De følger op på sagerne og sikrer sig, at vi er i mål. For mig er det bare et udtryk for, at de går den ekstra mil,” siger Jacob Burén, IT-chef i P. Christensen.
Samarbejdet mellem P. Christensen og Unit IT har stået på i mere end seks år, og for Jacob Burén er det uvurderligt for bilforhandlerens drift.
”I og med, at vi hos P. Christensen kun er to IT-ansatte til at servicere otte afdelinger og 450 medarbejdere, så er samarbejdet med Unit IT ikke bare vigtigt – vi kunne simpelthen ikke fungere uden at have nogle leverandører, som i den grad står ved vores side. Og det gør Unit IT.”