Iben Schack Sørensen
Business Intelligence Consultant
Wingman siden 2021

Unit IT er en kæmpe kompetence-bank med virkelig mange specialister, der ved rigtig meget om hver deres ting. Og der er aldrig nogen, der siger nej til at hjælpe.

Hvad er dine primære ansvarsområder?

Jeg er med til at opbygge kundernes datawarehouse. Så jeg hjælper med alt fra datatræk til opdateringsrutiner for at sikre, at kundernes data altid er up to date.

Hvad er det bedste ved dit job?

Jeg er rigtig glad for, at jeg kan udvikle min egen faglighed hos Unit IT. For eksempel med certificeringer. Vi er gode til at fejre hinanden med både highfives og kage, hver gang vi bliver klogere eller har succesoplevelser.  

Hvorfor synes du, at Unit IT er et særligt sted at være?

Man føler sig velkommen og som en del af Unit IT fra dag ét. Vi hilser på hinanden med et smil hver morgen og spiser frokost sammen – uanset om man er elev, konsulent eller CEO.

Hvad betyder vores wingman-kultur for dig?

At vi løfter i flok, så vi sammen opnår det bedste resultat. Unit IT er en kæmpe kompetence-bank med virkelig mange specialister, der ved rigtig meget om hver deres ting. Så der er altid nogen, man kan spørge til råds, og der er aldrig nogen, der siger nej til at hjælpe.

Hvad kan få dig til at grine allermest på jobbet?  

Det kan mine kolleger helt klart. Vi joker rigtig meget og har det i det hele taget sjovt, mens vi arbejder, så der er altid en god stemning på kontoret.

Hvad overraskede dig mest, da du blev ansat hos Unit IT?

Hvor mange gode grunde vi har til at vi skal have kage. Eksempler på kagegrunde: onsdagskage, certificeringskage, fødselsdagskage, jubilæumskage, opstartskage, afskedskage og vi-har-lige-et-møde-skal-vi-ikke-have-kage-kage. Og hvor stringente vi er med hvornår vi skal have kage. Er kagen der ikke kl. 14.00 kan man være sikker på at høre flere af ens kolleger snakke om hvor kagen er – for klokken er jo over 14. 

Hvad er den bedste grund til, at man bør søge et job hos Unit IT?

Man skal søge job ved Unit IT, fordi vi har det sjovt, mens vi arbejder. Og fordi vi har hinandens ryg – både når opgaverne er udfordrende, og når vi fejrer succeserne sammen.

 

Se ledige stillinger