Men der er muligheder for at tænde for transformative AI-værktøjer i forretningen, uden at købe massevis af Copilot-licenser og slippe dem løs med bind for øjnene, eller vente på at skulle igennem et stort dataprojekt.
For dine specialister og ansatte venter ikke mere på at få adgang til AI. De er begyndt.
"Dine ansatte har allerede set fidusen, og de bruger AI til at oversætte tekst eller skrive mails, uanset om du stiller AI til rådighed, eller de skal gøre det i smug. Og så er du pludselig ikke i kontrol med hvilke informationer, der bliver delt i offentlige platforme, eller kvaliteten af de svar, der bliver givet", fortæller Christian Dahl Jeppesen, der er Senior Data Engineer i Unit IT.
Derfor kan du ikke ignorere AI. Og selvom det i alle tilfælde er en god idé at komme i kontrol med forretningens data – både for at introducere AI, du kan stole på, men også for at forbedre indsigten og rapporteringen om jeres forretning, så kan du ikke vente for længe. Så, hvad gør du i mellemtiden?
Tag de første AI skridt med en fokuseret assistent
Et godt sted at begynde kan være med fokuserede AI assistenter, som bruger den nyeste teknologi, men som udelukkende læner sig op ad de specifikke data, eller den særlige use-case, du selv definerer.
"HR bruger mange timer på at svare på mails og opkald med spørgsmål, der allerede er besvaret i personalehåndbogen. Og dine ansatte leder hele tiden efter oplysninger om hvad du må installere på din firma-pc, eller hvor mange gigabyte data, dit firmabetalte mobilabonnement har inkluderet. En fokuseret AI, hvor du bestemmer datagrundlaget, kan gøre adgangen til de oplysninger meget nemmere, og spare mange interne timer. Og det kræver ikke store projekter at komme i gang. Gevinsten kommer nærmest omgående", forklarer Christian Dahl Jeppesen.
Undgå at dele forretningens private oplysninger med offentlige bots
Ud over at stille information og viden til rådighed på en effektiv og interaktiv måde, og spare forretningen for en masse interne timer, så skruer fokuserede assistenter også op for datasikkerheden. For i stedet for at risikere, at dine ansatte sætter kundeoplysninger eller hemmelige informationer ind i en offentlig chatbot, så kan du beholde de oplysninger internt.
"Det nytter ikke noget at satse på, at dine ansatte selv husker at anonymisere oplysninger, de sætter ind i ChatGPT eller selv slår funktioner til, der angiveligt begrænser hvor indholdet lander. Og så kan du håbe på den assistent dine ansatte har valgt, ikke lyver for dem. Men du kan ikke regne med det. Det kan du med en fokuseret assistent", uddyber Christian Dahl Jeppesen.
Få AI svar du kan stole på
En fokuseret assistent kan bruges lige der hvor du kan se værdien i forretningen. Både for at automatisere interne processer, men også som assistent ud mod kunder, hvor den kan hjælpe med support eller køb. Og så svarer den kun på det, den ved noget om, og som den kan finde svar på i de datakilder, du selv har puttet ind i den.
"Kender den ikke svaret, så siger den det, frem for at digte. Derfor bliver præcisionen høj med en fokuseret assistent, fordi den kun kigger på de fakta, du har givet den. Og de fakta kan komme i form af dokumenter, tabeller, billeder og meget mere, som du nemt kan kontrollere og opdatere", fortæller Christian Dahl Jeppesen.
Det kan godt være drømmen er én altomfavnende AI-assistent, der ved alt om forretningen og som kan svare på alt. Men modellerne er der ikke endnu og modenheden hos de fleste virksomheder er der heller ikke endnu.
Og så er der penge at spare på at gå mod de fokuserede assistenter, frem for at købe individuelle AI-licenser til alle medarbejdere.
"Når vi bygger en fokuseret assistent, tager det omkring 20 timer at sætte den op, og så kræver det nogle basale cloud-ressourcer at drive den. Men så kan alle i virksomheden også frit bruge assistenten, uden hver enkelt person skal have en dyr licens. Og hvis du på et tidspunkt vælger, at alle skal have en AI licens, så kan din fokuserede assistent nemt integreres. Faktisk har den bare gjort det hele nemmere, ved at indeksere og kategorisere nogle af dine data, så på mange måder er de fokuserede assistenter en fremragende vej ind i AI – både for økonomien, for datasikkerheden og for medarbejderne", forklarer Christian Dahl Jeppesen.