Din nærværende
it-partner
Unit IT er totalleverandør af it-infrastruktur, drift og support til små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Vi er mere end 150 passionerede medarbejdere fordelt på seks lokationer. Fra eksperter i outsourcing, cloud og it-sikkerhed til dataplatform- og BI-specialister. Det giver os suveræn fleksibilitet til altid at kunne sammensætte det stærkeste team. Skræddersy services. Sikre hurtig respons. Og levere nærværende it-partnerskab, der skaber værdi for din forretning. Både nu – og i fremtiden. Derfor har vi også lagt ambitiøse planer for vækst gennem øget samarbejde med eksisterende og nye kunder såvel som opkøb.
Du er ikke bare et nummer i rækken
Vi er store nok til at gøre en forskel – og små nok til at have føling med din forretning.
Der er en generel tendens til, at mellemstore og store it-virksomheder ejes af kapitalfonde. Her adskiller Unit IT sig fra mængden. Vi er nemlig en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC), der har hovedsæde i Middelfart, og som har en årlig omsætning på 120 mia. kroner. Denne solide ballast er din sikkerhed for en stabil samarbejdspartner.
Læs mere om ustc.dkDet handler om at forstå hinanden.
Om at være nærværende.
Om at bringe idéer til live – og føle sig i sikre hænder.
Vi har styrken til at gøre en forskel – og størrelsen til at have hjertet med.
se filmen og mød nogle af vores kunder ... og os

Vores historie
Mission
Vores formål er at rådgive om, bygge, drive og servicere IT, primært indenfor egne spidskompetencer Infrastruktur, Cloud, BI og Sikkerhed, så kunderne uden bekymringer kan fokusere på at drive og udvikle deres kerneforretning.
Vision
Vi vil være den førende IT-partner, målt på kunde- og medarbejderloyalitet samt lønsomhed. Med et særligt fokus på at tiltrække mellemstore danske virksomheder.
Værdier
Vi er ordentlige og gør os altid umage. Vores kunder og vores omgivelser oplever os, i alle sammenhænge, som nærværende, interesserede og værdiforøgende.
Vi er 'united'
Vi hedder Unit IT, fordi vi består af en række dedikerede units. Stærke hver for sig – og endnu stærkere, når vi er ’united’. Her opstår nemlig den synergi, der giver os styrken til at gøre en forskel – og smidigheden til at have føling med din forretning.
Så du kan samle dine it-services hos én leverandør, der altid er nærværende med vilje.
Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed
Dagen blev badet i guldkonfetti, da Unit IT vinder prisen som "Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed 2020". At vinde er ganske enestående og cementerer at vores arbejde med kundetilfredshed har båret frugt.
Jimmy Bastian Riberholdt fra Kundeambassaden overrakte DMAV prisen til direktør Mark Frihagen og som begrundelse udtalte Jimmy blandt andet: "Jeg har været med på sidelinien og i maskinrummet gennem de sidste 3-4 år. Det har været en udsøgt fornøjelse at opleve treenigheden: 'Kundeloyalitet, Arbejdsglæde og Resultater' gå hånd i hånd og være ligeligt prioriteret - for som Mark siger, "det er helheden, der skaber successen".
Udefra set er det især involvering af kunder og medarbejdere samt en plan, helt ned på adfærdsniveau, eksekvering, opfølgning og fastholdelse, som Unit IT har excelleret på.
Efter vores opkøb af flere virksomheder og fusion af 3 brands og dermed sammensmeltning af forskellige kulturer, påbegyndte vi et benhårdt arbejde for at forbedre både kundeloyalitet samt arbejdsglæde blandt medarbejderne.
Vi har haft en kompromiløs tilgang til at eksekvere efter best practice og holdt en rød tråd i arbejdet omkring NPS i skabelsen af Unit IT og vores mantra ”Nærværende med vilje”. Internt har vores Wingman-kultur været med til at definere vores DNA og det har givet klart udslag på vores eNPS, som er et udtryk for medarbejdernes arbejdsglæde.
Vores ambition var en NPS score på 70. Idag ligger vi på 83. Men udviklingen af vores virksomhed stopper ikke der. Det er i det daglige, og de små ting, at det ekstraordinære for vores kunder skabes.
Og ikke mindst TAK til vores kunder, fordi I stiller krav, viser os tillid og ikke mindst for jeres altid ærlige feedback.
Medarbejderne siger...
”Vi har et højt fagligt niveau, muligheder for udvikling, masser af kloge hoveder at sparre med, en aktiv personaleforening – og en fantastisk kantineordning!”
Mathies Jeppesen
Business Intelligence Unit

Se vores Privacy Policy samt Cookies Policy.
Privacy Policy Cookies
Hent vores salgs- og leveringsbetingelser samt Årsrapport.
Salgs- og leveringsbetingelser Årsrapport 22/23
Vi støtter ...
Det er vigtigt for os at hjælpe og gøre en forskel og derfor har vi valgt at støtte udvalgte organisationer og sportsklubber. Fælles er, at vi deler deres værdier og at de hver især arbejder engageret, passioneret og besidder en holdånd med vinderkultur.