Kristian Leth
Support Manager
Wingman siden 1999

Sammenhold er en del af vores DNA - sådan helt oprigtigt

Hvad er dine primære ansvarsområder?

Vores opgaver spænder meget vidt fra printproblemer hos brugeren til opgaver med citrix- eller terminalmiljø. Derudover har jeg altid været meget involveret i alt, der drejer sig om konfiguration og opsætning af telefonisystemer og mobilløsninger.

Hvad er det bedste ved dit job?

Jeg nyder kontakten til vores kunder. Oftest foregår det som en god snak over telefonen, hvor jeg kan spørge ind til problemet uden at blive for teknisk over for kunden. De ting, jeg ikke selv kan løse, sender jeg videre til de rette personer. 

Hvorfor synes du, at Unit IT er et særligt sted at være?

Selvom jeg har været ansat i mange år, føler jeg stadig, at jeg bliver udfordret. Det går hånd i hånd med, at vi løbende får mulighed for at dygtiggøre os. Og så er vi alle på tværs af koncernen gode til at lytte til hinanden, tage action og følge op.

Hvad betyder vores wingman-kultur for dig?

Jeg tager på arbejde med et smil på læben hver dag. Det er generelt kendetegnende for vores kultur, at vi altid gerne går den ekstra mil, der skal til. Både for kunderne og for hinanden.

Hvad kan få dig til at grine allermest på jobbet?

Det er umuligt for mig at udpege én specifik ting – men det involverer ALTID kollegaer. Om det er er en overraskende handling på kontoret eller sjove oplevelser når vi afholder Team arrangementer.

Hvad overraskede dig mest, da du blev ansat hos Unit IT? 

(Selvfed) Jeg blev ikke ansat i Unit IT – jeg var med til at bygge rugekassen hvori Unit IT blev til!

Hvad er den bedste grund til, at man bør søge et job hos Unit IT?

Kommende kolleger skal vælge at arbejde hos os, fordi der er vanvittig mange interessante udfordringer her. Vi spænder så utrolig bredt og har et godt kammeratskab, hvor kollegerne altid er klar til at hjælpe, når det brænder på. 

Se ledige stillinger