Jens Holm Binger ny CFO i Unit IT

I rollen som CFO skal Jens Holm Binger levere på opbygningen og udviklingen af virksomhedens finansteam, som understøtter vores ambitiøse vækstplaner de kommende år.

It-virksomheden Unit IT fuldender sit ledelseshold med Jens Holm Binger, som fra 15. januar 
indtræder som ny CFO. Han skal levere på opbygningen af virksomhedens finansteam, som 
understøtter Unit ITs ambitiøse vækstplaner de kommende år. Han kommer fra en stilling som Head 
of Investor Relations, FP&A and Sustainability hos Green Hydrogen Systems.

Med høje ambitioner om både organisk samt opkøbsorienteret vækst, skal ny økonomidirektør hos 
Unit IT, Jens Holm Binger, levere på backoffice-funktionerne til at understøtte den rejse.
Det danske it-selskab leverede i seneste regnskab en omsætning på over en kvart milliard kroner, en 
vækst på 14 procent over året før, og det er disse tal, som CEO Jess Julin Ibsen gerne vil øge markant 
over de kommende år.

-Unit IT står et utroligt stærkt sted i det danske marked, og med tilføjelsen af Jens Holm Binger som ny 
CFO er ledelsesholdet endeligt sat. Men vi hviler på ingen måde på laurbærrene og det er ingen 
hemmelighed, at vi har store ambitioner for vores fremtidige vækst, en rejse, som vi er rigtig glade for, 
at Jens Holm Binger har sagt ja til at være med på,” siger Jess Julin Ibsen, CEO for Unit IT, og tilføjer:

-Jeg kender Jens fra tidligere samarbejder og ved, at han både personligt og fagligt er det helt rigtige 
match til ledergruppen. Samtidig kommer hans kompetencer og erfaringer fra blandt andet rollen som 
regional CFO for NNIT i Kina til at være et stærkt match med de muligheder, som vi i Unit IT ønsker at 
udforske.

Unit IT har hovedkontor i Middelfart, og driver derudover fem kontorer over hele Danmark.

Tung erfaring med posten

Jens Holm Binger har mere end 10 år erfaring fra it-branchen, hvor han har arbejdet med 
forretningsoptimering gennem flere forskellige roller i den globale it-virksomhed NNIT. Herfra har han 
opbygget en bred pallette af erfaringer for rapportering, investering og profitabilitet. Blandt andet 
under en toårig udstationering for NNIT i Kina, hvor en af opgaverne var implementering af en ambitiøs 
vækststrategi. Senest har han i sin stilling hos Green Hydrogen Systems i særdeleshed arbejdet med
opbygningen og udviklingen af økonomifunktionen, med et særskilt fokus på bæredygtighedskrav. Et 
område, som kommer til at fylde mere også hos Unit IT.

-Jeg er utroligt glad for at komme ind i en virksomhed, hvor udvikling står så højt på agendaen. Jeg er 
dybt motiveret af den rejse, som Unit IT står overfor, og jeg ser frem til at løse opgaven med at skabe 
en stærk afdeling, som kan understøtte dette,” siger Jens Holm Binger, CFO for Unit IT.

Jens Holm Binger indtræder som en del af Unit ITs ledergruppe fra 15. januar. Her skal han indgå 
sammen med COO Allan Harding, CSO Morten Bugge samt CCO Dorthe Rix Nielsson.

For yderligere information, kontakt gerne:

Mikkel Wenzel Andreasen 
Communications Officer, USTC Group Communications
M +45 26 79 91 63
E-mail: miwa@ustc.dk