Købet finansieres af Unit ITs moderselskab USTC, som længe har været på udkig efter nye opkøb.
Den nye investering løfter Unit IT ind i en helt ny liga af IT-leverandører og giver dem mulighed for at
tiltrække nye kunder i en større skala og dermed placere sig i toppen over danske IT-leverandører.
Med opkøbet fordobles det eksisterende Unit IT i form af både omsætning og medarbejdere.
CEO i Unit IT Jess Julin Ibsen er begejstret over opkøbet: ”Opkøbet er et væsentligt skridt i vores
strategi for at forvandle og styrke Unit IT og bringer os op i en helt ny liga. Vi ser frem til at integrere
GlobalConnects ekspertise, som vil berige vores eksisterende forretning. Jeg er helt overbevist om,
at vi sammen kommer til at sætte nye standarder for branchen. Og med vores robuste
familieejerskab i ryggen kommer vi til at sikre den kontinuitet og stabilitet, som netop giver sådan et
nyt opkøb de bedst mulige betingelser."
Nye muligheder med nye større kunder
Unit IT leverer i dag en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public
cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Public Cloud, Business Intelligence, Data
Platform og Cyber Security. Opkøbet forventes at styrke forretningen betydeligt.
Hos GlobalConnect, der driver mere end halvdelen af al datatrafik i Norden, glæder man sig over
handlen. Group CEO Martin Lippert siger:
“Vi er glade for, at det blev Unit IT, som bliver de nye ejere af GlobalConnect Outsourcing Services.
Det har været vigtigt for os at finde en køber, der er et godt fit til vores Outsourcing Servicesforretning, som har gjort det rigtigt godt i GlobalConnect. Det har vi fundet i Unit IT, som vil kunne
drive den forretning med de mange dygtige, dedikerede medarbejdere godt videre. Det har været
vores vigtigste rationale på GlobalConnects strategiske vej mod at styrke de nordeuropæiske landes
digitale infrastruktur. Jeg takker vores medarbejdere i Outsourcing Services for den fremragende
indsats, som de har gjort under GlobalConnects vinger,” siger han.
Unit IT forventer, at opkøbet vil give selskabet nye muligheder i markedet gennem yderligere
specialisering og adgang til større kunder. GlobalConnects Outsourcing Service inkluderer allerede
en række forskellige skræddersyede løsninger indenfor private cloud, hybrid cloud og public cloud.
De har desuden sikre og skalerbare ydelser indenfor netværk, end-user og device management,
licenser, sikkerhed, disaster recovery og desktop virtualisering. Disse fleksible og skalerbare
outsourcing-løsninger vil være en klar styrkelse af Unit ITs nuværende set-up.
M&As er fortsat en vigtig del af strategien for
USTC og GlobalConnect
Nina Østergaard Borris, medejer af USTC og bestyrelsesformand for Unit IT, understreger, at
opkøbstanken ikke er en ny idé: ”Vi har længe været på udkig efter det rette opkøb til Unit IT, og da
muligheden med GlobalConnect opstod, slog vi til. GlobalConnects aktiviteter er en naturlig
forlængelse af Unit ITs nuværende fokusområder – og er samtidig på linje med USTCs netop
offentliggjorte strategi mod 2028, hvor M&As spiller en vigtig rolle.”
Handlen afventer konkurrencemyndighedernes endelige godkendelse. Købsprisen oplyses ikke.
GlobalConnect Outsourcing Services integreres i det bestående Unit IT, som hermed øger
medarbejderstaben væsentligt og udvider sit geografisk aftryk med mulighed for at tiltrække nye
kundetyper. Oprindeligt var Unit IT en del af USTC-koncernens egen IT-organisation og servicerer
stadig størstedelen af koncernens selskaber, men har siden vokset sig til også at blive en førende ITpartner for stadig flere og større eksterne kunder. Gennem værdiskabelse og opkøb af
komplimenterende selskaber, senest opkøbet af Solvo it A/S i 2021, har Unit IT oplevet markant
vækst og erobret markedsandele på det danske IT-marked.
I GlobalConnect Outsourcing Services glæder Vice President, Head of Outsourcing Services Søren
Friis, sig over både det forretningsmæssige og kulturelle match med Unit IT:
”Det er bestemt et godt match for os, og Unit IT vil være et udviklende og fremtidsorienteret sted at
være for os, så det glæder jeg mig over. GlobalConnect Outsourcing Services er et godt sted med
god, stabil drift, og vi har løbende udviklet vores platform, services, og drift til at følge udviklingen i
kundernes efterspørgsel. Det er også et godt kulturelt match til Unit IT, hvor jeg er sikker på, at vores
80 kollegaer vil finde sig godt til rette,” siger han.
GlobalConnect er en af de førende leverandører af digital infrastruktur og datakommunikation i de
nordiske lande og står p.t. for at drive mere end halvdelen af al datatrafik i Norden. GlobalConnect
leverer fiber-baseret bredbånds-services til mere end 800.000 private forbrugere, og end-to-end
netværksløsninger til 30.000 B2B kunder igennem 185.000 kilometer fibernetværk på tværs af
Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland. GlobalConnect har ca. 2.000 medarbejdere og havde i
2022 en omsætning på 637,1 millioner euro (ca. 4,75 mia. kr.).
Unit IT har i dag seks lokationer med hovedkontor i Middelfart. Unit IT leverer en bred vifte af
avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden
inden for områderne Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Virksomheden er en del
af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje
indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management,
bilaktiviteter, IT, bæredygtig energi, miljø & genbrug – og er repræsenteret i 40 lande med flere end
4.300 ansatte.
Mere information
For yderligere information og aftale om interviews, kontakt gerne:
Jonas Søndergård, VP Group Communications, USTC: jons@ustc.dk
Martin Broberg, kommunikationsdirektør, GlobalConnect: marbro@globalconnect.d