Det skulle gå stærkt, da advokatfirmaet Andersen Partners stod og skulle finde en ny samarbejdspartner til at drifte deres IT. Unit IT tog udfordringen, viste vilje, og det succesfulde advokatfirma oplevede et smidigt forløb frem mod den løsning, som de nu i et års tid har været særdeles tilfredse med.
Hos Unit IT bliver der taget hånd om vores problemer
”Vi fik at vide, at det ville være svært at nå på en måned, men Unit IT viste viljen til at løfte opgaven, og de præsenterede et set up, som vi stolede på. De er en både kompetent og professionel samarbejdspartner,” siger Morten Fauerholdt Pedersen og tilføjer, at Unit IT drifter advokatfirmaets IT-platform, hvilket for Andersen Partners betyder, at tingene fungerer, at der er et højt sikkerhedsniveau, og at løsningen er skalerbar.
”Hvis vores IT ikke duer, kan vi stort set bare gå hjem, men heldigvis oplever vi ikke de store nedbrud. Når det så endelig sker, bliver det taget alvorligt. IT er lidt ligesom rengøring – man lægger først mærke til det, når det ikke virker, og her oplever vi, at Unit IT handler og tager ansvar. De får løst tingene, når de opstår, og det er det vigtigste for os. Det fjerner mange frustrationer,” siger Morten Fauerholdt Pedersen og tilføjer:
”Jeg oplever et godt driftsmiljø hos Unit IT. De stiller spørgsmål ved de løsninger, vi har, og de rådgiver os til, hvad vi kan gøre bedre. Min oplevelse er, at vi har fået en IT-partner, der vil levere det bedste til deres kunder. De lytter, der er stor nærhed, og så er de altid løsningsorienteret. Vi er sikre på, at vi har fået den helt rigtige samarbejdspartner.”
Advokatfirmaet, der har hovedsæde i Kolding og kontorer i København, Hamborg og Flensborg, er et moderne, kommercielt og internationalt orienteret advokatfirma med fokus på klienternes behov og medarbejdernes udvikling. De er afhængige af, at deres IT fungerer, men alligevel accepterer de, at der sker fejl. Til gengæld skal problemerne løses, når de opstår, og det oplever de med Unit IT som samarbejdspartner.